Det er stille. Tidlig søndag morgen. Jeg alene er våken. Teen er brygget. Mitt morgenarbeid kan ta til.
Det gir meg en egen ro å bare sitte her og betrakte den gryende dagen. Snøen daler stille ned utenfor vinduene her i Huset i skogen. Litt barnelærdom dukker opp i tankene. Alle har vi vel hørt at ingen snøfnugg er like, men at hvert dalene snøfnugg har en perfekt form for maksimal effektivitet for sin reise mot jorden. Og mens den universelle gravitasjonskraften gir dem en felles destinasjon, gir den ekspansive plassen i rommet hvert eneste snøfnugg muligheten til å ta sin egen vei. De er alle på den samme reisen, men hvert eneste har forskjellige baner.
Langs denne gravitasjondrevne reisen, kolliderer noen snøflak og skader hverandre, noen smelter sammen, andre blir påvirket av vind og storm... det er så mange overganger og endringer som finner sted langs reisen. Men, uansett hva overgangene byr på, er snøfnuggene alltid perfekt formet for sin reise.
Her jeg sitter slår det meg at det finnes mange paralleller til snøfnuggenes storslåtte orkestrering i naturen. Menneskene for eksempel. Vi er alle på vei i samme retning. Drevet av en universell kraft mot samme mål. Alle er vi ulike individer, som tar ulike ruter på vår livsreise. Langs vår reise treffer vi noen ganger på hverandre, det hender vi kræsjer hardt, vi krysser stier, vi blir påvirket, forandret ... Men til alle tider er også vi hundre prosent perfekt ufullkomne. I hvert gitte øyeblikk er vi helt perfekt for hva som kreves for vår reise. Men jeg er ikke perfekt for din reise og du ikke er perfekt for min reise. Kun jeg er perfekt for min tur, slik bare du er perfekt for din. Vi er på vei til samme sted, vi tar forskjellige ruter, men vi er begge helt perfekte slik vi er.
Det er egentlig helt fantastisk, synes jeg.
Ha en fin søndag, du også.
Med vennlig hilsen
Janna
Ha en fin søndag, du også.
Med vennlig hilsen
Janna
Så fint og sensuelt. Jeg er et snefnug. Du er et snefnug.
SvarSlett'Og mens den universelle gravitasjonskraften gir dem en felles destinasjon, gir den ekspansive plassen i rommet hvert eneste snøfnugg muligheten til å ta sin egen vei. De er alle på den samme reisen, men hvert eneste har forskjellige baner'.
Det er som med mennesker som med snefnug. Vi er alle på samme rejse, men har hver især forskellige baner og livsformål. Og det er det vigtige, synes jeg. Vores formål. Vores inderste ønske og potentiale. Vi skal ikke sammenligne os, for hvordan kan man også det? Ikke to snefnug er ens. Men de daler sammen og danner det smukkeste og perfekt islandskab. På hver deres måde og med hvert deres særlige bidrag.
Tak for de smukke søndagsord. Jeg blev inspireret! :)
Klem
Nydelig sammenligning Janna!...og mesterlig skrevet som alltid!
SvarSlettJa, det er nok vi som er best på våre egne liv, og jeg tror på en skjebne...og at det vi ser på som tilfeldigheter er "meant to be", men samtidig ønsker jeg å tro at jeg har mer regi på min tilværelse enn snøfnuggene:)..at jeg ikke bare blåser med vinden:)
ha en flott dag videre, her skinner sola, og jeg kjenner og hører at snøen smelter..Klem;)
Janna, det er en fryd å lese dine tanker og filosoferinger... Vi blir født alene og dør alene. Innimellom der er vi også alene, men i samspill med andre alene og unike. Ha en fin søndag.
SvarSlettHei Janna - tusen takk for så koselig hilsen på bloggen min, det satte jeg stor pris på! :)Det var så pussig, for tidligere i dag så kom jeg helt tilfeldig innom bloggen din, og syntes det var så herlig å lese om snøfnuggene..jeg koste meg og syntes du skrev så utrolig fint! :)For jeg elsker å skrive om slike små ting selv..ofte små hendelser vi ikke alltid tenker så mye over..og så blir det gjerne litt mellom linjene også..gleder meg til å lese mer her hos deg og legger meg til som følger - GLEDE! Klem fra Else Britt :)
SvarSlettHar lagt meg til mente jeg - husker at jeg tittet innom for ei stund siden, og likte så godt bloggen!
SvarSlettEt dejligt fint indlæg Janna, sammenligningen imellem menneskers og snefnugs Unikke særegne egenskaber er vidunderlig sammenligning.
SvarSlettSnefnuggene tiltrækkes via tyngdekræften imod jorden, ad snørklede veje, afhængig af vejr og vind. Vi mennesker foretager forskellige rejser alt efter hvad vi giver vores opmærksomhed til. Det er Universal lov, samtidig tiltrækkes vi af andre med egenskaber der falder i god tråd med det vi har gode følelser
for. Pludselig krydser mennesker vores vej ad uransaglige veje, eller ting og omstændigheder går vores vej, selvom det kan virke uforståeligt, så afhænger det altså af hvad vi giver ud. Det vi giver ud, det får vi igen, dejligt at vide når vi møder andre mennesker i hverdagen.
Hei Janna. Ang. furlavesken Elisabeth så har jeg ikke funnet noen nettside som sender til Norge. Man kan kanskje ta kontakt med fabrikanten Furla.com. Jeg har planer om å se på vesker når jeg drar til London til helgen. I avgangshallen for utland på Gardermoen har jeg sett den i gul farge. Den er også fin, men for meg vil nok kremfarge eller den lys blå bli mer anvendelig.
SvarSlettNydelige ord, og en fin betraktning om oss mennesker og vår felles reise. Og kommer det en vind og husjer oss avgårde, kan vi være trygge på at reisen fortsetter likevel. Kanskje i et annet spor, men det går likevel fremover. Klem fra meg.
SvarSlettjeg synes, det er et sådan et smukt billede, janna. tusinde tak for det!
SvarSlettkommer sådan til at tænke på den form som vi mennesker også fastfryses i, i vores stund her på jorden, som snefnuggene, selvom formerne hele tinden ændrer sig, og at vi måske også opløses, igen, som snefnuggene til vand, der løber mod, hvor? nyt liv, nye formationer?
fik sådan det her digt op i mig, af emil årestrup, da jeg læste din tekst. ved ikke helt hvorfor. men det er smukt:
Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme
Om lidt, saa er vi skilt ad
Som Bærrene paa Hækken
Om lidt, er vi forsvundne
Som Boblerne i Bækken
klem fra laila