fredag 22. november 2013

En U-sving i livet...

Jeg har en tid syslet med tanker rundt det å bli eldre, og det slår meg: Jeg har det på mange måter bedre nå enn noen gang tidligere (selv om det var fantastisk å være ung småbarnsmor. Lykkestundene sammen med ungene kan ikke sammenlignes med noe annet, og står i en særstilling i mitt liv), og med fare for å møte meg selv i døra når jeg snakker relativt euforisk om tilfredshet og lykke, lurer jeg på om det er symptomatisk? Er vi godt voksne lykkeligere enn unge? I så fall: Hvorfor blir folk lykkeligere når de blir eldre?
Foto: Min datter, Marie Charlotte
Bestemorsrollen er definitivt en av livets store, gledelige og lykkelige roller.
Spør man folk hva de synes om å bli eldre, vil de trolig svare med samme mynt som Maurice Chevalier (og min kjære svigerfar): "Alderdom er ikke så ille når du vurderer alternativet." 

Men når man er ung (også et relativt begrep...) synes begrepet "eldre" å stå synonymt med bilringer rundt magen, dobbelthake, tretthet, erkjennelse av egne begrensninger, falmende syn og teflonhjerne, og kombinert med den moderne verdens forakt for det gamle, synes det som et begredelig prospekt - ørlite bedre enn døden, kanskje, men ikke mye. Likevel, jeg har forlengst oppdaget at jeg gjorde feil i å grue meg for å bli... eldre! Livet er ikke en lang, langsom nedgang fra solbelyste høyder mot dødens dal. Det er snarere en U-sving. Undersøkelser på emnet livskvalitet bekrefter dette: Tilfredsheten med livet generelt følger i den vestlige verden en svak U-kurve, det vil si at man er minst fornøyd med livet rundt 40, men at det så snur og at man når man blir eldre, opplever en større tifredshet med livet generelt. Denne tilfredsheten går på om livet svarer til forventningene, og om vi opplever at vi har det godt i relasjonene til andre rundt oss.

Jeg for min egen del har innsett at livet består av en veksling mellom tunge dager, tristhet, likevekt og lykke, og de lange nettene når jeg ikke får sove, tristheten og savnet av mine kjære, hjelper meg på et vis til å innse sannheten i ordene "memento mori"; husk at du skal dø, og dette gir meg større mot til å velge det vesentlige, til å kutte det som for meg fremstår som uvesentlige ærgjerrigheter, og til å sette pris på de hverdagslige godene livet byr på.

Filosofen Martin Buber har sagt noe som jeg synes er både interessant og ikke minst viktig å tenke over i denne sammenhengen: Mennesker kan velge mellom å være et billedmenneske og et vesensmenneske. Et billedmenneske konstruerer seg selv ut fra et bilde av hvordan han tror andre vil at han skal være. Et vesensmenneske derimot har et eget grunnstoff, følger sin egen vei og finner egne svar...

Jaja, og slik går nu tiden...
Men i dag skal jeg bare småspise, kose meg med noen juleforberedelser og nyte livet 100%.

Ha en fin dag, du òg!
Mvh.
Janna

6 kommentarer:

  1. Godt skrevet som alltid!!! ....jeg går av med AFP til høsten..og æ glæde mæ:) Vesensmennesket i meg har fått større og større plass med åra..takk og lov;)
    Ha ei god helg Janna, klem fra mæ:)

    SvarSlett
  2. Et viktig og godt innlegg. Jeg fikk lyst til å lage en lengre kommentar, da jeg også har mange tanker rundt dette å bli eldre Jeg er allerede pensjonist,med godt voksne barn, så jeg har mange erfaringer her. Men trenger lengre tid for å virkelig gi et bilde av hva jeg mener, så jeg kommer heller tilbake senere! Ha en fin helg!

    SvarSlett
  3. Gode tanker og refleksjoner til å ta med seg inn i helgen...frihelg for min del med tid til glede og ettertanke og ikke minst trilletur med min nye hjerteknuser. Nyt hverdagen og livet.

    SvarSlett
  4. Fine funderinger som jeg til dels deler. Ikke mindst fordi jeg om en uges tid fylder 50 og det er på mange måde en mærkelig milepæl for mig. Samtidig er det bare et tal. Men jeg vælger at se på det som en gave og en ny chance. En chance til at vågne op og tag noget i mig alvorligt, som jeg aldrig har turde se i øjnene før. Det har jeg skrevet lidt om i dag. Og jeg nævner også bogen "Når verden bryder sammen" (When Things Fall Apart) af Pema Chödrön og jeg kom til at tænke på den igen, da jeg læste dit indlæg. Har du mon læst den?

    I hvert fald vil jeg sige, Janna, jeg glæder mig over din blog og ærlige betragtninger. Du skriver godt og så fint om det svære og jeg elsker det mod, for vi trænger os alle til at nærme os kernen og finde os selv midt i det, der synes så smertefuldt. For et sted dér gror den smukkeste blomst.

    God weekend. Klem.

    SvarSlett
  5. Et ordsprog siger, "at blive gammel, er ikke andet end en dårlig vane, som travle mennesker ikke har tid til at tillægge sig." Jeg er sikker på at de mest tilfredse ældre mennesker, er meget aktive, her tænker jeg ikke bare fysisk, men også kulturelt. Tilbudene er mangfoldige for alle årgange, ihvertfald her i Danmark Janna, og når børnene er flyttet hjemmefra, har vi "ældre," tid til at benytte os af de mange tilbud, hvis vi ellers lyster at gøre brug af dem.
    Jeg er også sikker på at vi i en fremskreden alder, bliver opmærksom på, at hvis vi tøver med at tage det næste skridt, kommer vi til at leve resten af livet på et ben. Vi forstår bedre at leve livet her og nu, frygten for at træffe forkerte beslutninger, er afløst af lysten til at leve livet her og nu.
    Jeg har lært igennem årene, at vi ikke ser tingene som de er, men som vi selv er, det har givet mig en større forståelse for, hvorfor andre reagerer som de gør. Jeg føler mig ikke gammel, omvendt frygter jeg heller ikke at blive gammel, jeg nyder hverdag og søger dagligt inspiration, ikke mindst her på bloggen Janna, jeg nyder at aflægge den et besøg.

    SvarSlett
  6. Så fint du skriver. Jeg er så enig med deg. Selv om livet tar noen svinger, må vi se dete positive i helheten. Jeg vil være et vesensmenneske! Takk for inspirasjon! Gleder meg til å lese mer av bloggen din.

    SvarSlett