lørdag 5. mars 2011

Det store i det små

I dag våknet jeg opp til et litt ambivalent vær - det kan liksom ikke bestemme seg for om sola skal få lov til å bryte helt igjennom, eller om vinden og snøkovet skal få overtak!

Ja, ja, været kan man ikke gjøre noe med, så da gjelder det å se det positive i ethvert... vær! Og prøve å la seg begeistres over det som er... Jeg er for eksempel i disse dager kjempeglad for at vi ikke har sprengkulde lenger - bare et par minusgrader  - det er jo reine skjære vårtemperaturen her nord... Deilig å være ute; kjenne på den milde vinden, observere det vakre lyset om ettermiddagene...

I kultromanen til Erlend Loe, «Naiv. Super», skriver hovedpersonen lister over det han har, og det han mangler. Nettopp "begeistring" er et punkt på lista hans over det han mangler. Senere i romanen skriver han en liste over alt som pleide å begeistre ham i barndommen, en lang liste med over 5o punkter: «Når jeg ikke sov, sprang jeg rundt og var begeistret. Jeg gikk aldri. Jeg sprang». Men hovedpersonen tør ikke skrive en tilsvarende liste over kildene til begeistring i nåtiden; han frykter at den skal bli altfor kort...

Loe antyder at etter som årene går,  mister vi evnen til å la oss begeistre. Er det virkelig  slik, spør jeg meg?  Er "alderdom"  ensbetydende med et liv uten entusiasme og begeistring? Det ville være kjempesynd, tenker jeg, her jeg sitter i mitt enogfemtiende år og skal sendes på et opptreningssenter der jeg i en måneds tid skal få hjelp til å bli kvitt alle mine "ondter"... Herregud, jeg er på vei inn i alderdommen!!!! Men jeg har fremdeles evne til å la meg begeistre... har jeg ikke...?  Er jeg begeistret...? Vet ikke helt... må kjenne etter... Og er jeg ikke det, skal jeg jammen sette i gang og øve...!!!

Skjønnlitteraturen kan ha mye å lære oss om begeistring. Hovedpersonen i «Naiv.Super» gjenfinner mye av begeistringen i livet gjennom lek og morro, gjennom samværet med en god bror og en kjæreste - samtidig som han passer på å unngå kontakt med sin dårlige venn i Statistisk sentralbyrå (en energityv!)... 

Poesi er også en uendelig kilde å øse av for dem som vil la seg inspirere til å se på verden med større begeistring. I ungdomskolen i faget norsk lærer vi om Henrik Wergeland, vi leser og analyserer hans dikt, og det slår meg at kanskje er Wergeland begeistringens dikter framfor noen i norsk litteratur. Mange av hans dikt viser betydningen av måten vi fortolker og «ser» verden på. Hans evne til å la seg begeistre av naturen og se «det store i det små» er enestående. Som i disse strofene fra «Mig selv», et av hans mest kjente dikt: 
 (Diktet har mange flere strofer, disse kan du lese her).

Jeg i slet lune, Morgenblad? Jeg, som kun
behøver et glimt av solen
forat briste i høy latter av en glede jeg
ikke kan forklare meg?

Når jeg lukter til et grønt blad, glemmer
jeg bedøvet
fattigdom, rikdom, fiender og venner.

Min katts stryken mot min kinn utglatter
alle hjertesår.
I min hunds øye senker jeg mine sorger
som i en dyp brønn.«

Det finnes en annen linje i diktet som ofte blir sitert: 
«Klag ikke under Stjernerne over Mangel paa lyse Punkter i dit Liv.»
Disse ordene sier vel det meste om dagens tema...

Ha en fiiiin lørdag, dere... og
la oss gå ut i dagen, la oss se det store i det små, og la oss begeistres!

 
PS: I dag skal jeg feire at det er ett år siden jeg startet å blogge...DS
 Klem fra meg til dere som er innom her!
Janna

5 kommentarer:

  1. Heisann:-)
    Du har alltid så flotte innlegg, koser meg hver gang jeg leser de:-)
    Hmmmm......kanskje vi "glemmer" bort i hverdagen og la oss begeistre, vi ser vel ofte begrensingene og ikke mulighetene. Vi har nok en "jobb" og gjøre der.
    Ønsker deg et flott opphold på opptrenings senteret, og krysser fingre for at du skal bli kvitt alle "vondtene" dine.
    Ønsker deg en flotters helg med masse begeistring:-) Klem Trude

    SvarSlett
  2. Støtter kommentaren over. Alltid flott innlegg - ofte til ettertanke.

    Jeg er heldig. Tror jeg har beholdt evnen til å la meg begeistre og være begeistret både hjemme og på jobb. Men har ikke tenkt på det før nå. Takk for påminnelsen.

    SvarSlett
  3. Flot indlæg Janna og som du nok ved, er jeg helt enig. Jeg er født begejstret. Det er vi nok i grunden alle. Men hvor bliver den af, hen af vejen, begejstringen? I den proces, jeg er i lige nu, 47 år gammel og på vej til et "nyt liv", for det har jeg besluttet. Og jeg føler virkelig, at jeg går tilbage og samler alt det op, jeg glemte på vejen. Det jeg tabte. Men jeg har ikke mistet det! Det ligger bare og venter. Og så skal man øve sig. På at være til stede i nuet, lade sig begejstre. Vi kan alle gøre det, men det kræver øvelse. Så bliver vi bedre til det!

    Jeg kan blive noget så begejstret. Elsker at være entusiastisk omkring de ting, jeg brænder for. Og entusiasme betyder jo "inspireret af gud", så hvad er mere flot end det ;)

    Hvad er det mon for et ophold, du skal på? Det ville jeg gerne høre mere om.

    Ha' en flot lørdag, søde Janna. Du har inspireret mig på flere områder. Jeg vil nemlig også bage en kage! :))

    Klem fra mig og Danmark

    SvarSlett
  4. Flott innlegg! Jeg har ofte tenkt tankene selv, kanskje mest på vinteren; hvorfor gleder jeg meg ikke over den årstida som i barndommen var like flott som sommeren? ..og det skyldes at jeg ikke lenger tar vinteren i bruk, jeg leker ikke lenger i snøen, jeg bruker ikke vinteren og dens muligheter.
    Men sannelig er det viktig å finne punkter på begeistringslista selv i voksen alder...og det tror jeg vi kan:O)
    Kos deg i helga og la deg begeistre over...helga, rett og slett! Klemmer fra meg;)

    SvarSlett
  5. Kjempebra skrevet Janna:)
    Synes da jeg lar meg begeistre titt og ofte jeg...hehe:) Men burde kanskje se mere positivt på været om dagen....med storm og snø når jeg trodde våren var kommet.
    Enkelte eldre kan jeg se har mistet evnen til å begeistre seg...mon tro hvorfor...mens andre igjen, er som ei sol:)
    Jeg akter og la meg begeistre...i all min tid:) Det er målet iallefall:)
    Nyt helga, jeg skal på tur med Major...og skal prøve og se det positive i været...;)

    SvarSlett

Legg gjerne igjen en kommentar til meg, både ros og ris mottas med takknemlighet; bare slik kan jeg utvikle meg! Kanskje har du et spørsmål eller to...

Vennlig hilsen Janna