lørdag 15. mars 2014

Skattene i hjertet, i et hus med shingel på taket

"Lytt til ditt hjerte. 
Det vet alle ting, fordi det kommer fra verdens sjel, 
og det vil en dag vende tilbake dit."
Paulo Coelho, Alkymisten
Jeg har brukt en del tid på å ta arven min i nærmere ettersyn. Med å komme til terms med historien min. Det måtte gjøres. For at jeg skal kunne leve videre i mitt liv. Hvor jeg kan være meg selv. 

Jeg har underveis oppdaget at blant skrotet og rasket i minnenes hall, har jeg også lagret mange skatter. Jeg fant dem innerst i et kott, skatter som ingen kan ta ifra meg. Skatter som jeg plutselig kan huske på, og i fremtiden ta frem, når jeg opplever noe utfordrende, og som vil hjelpe meg gjennom det. Eller når jeg opplever noe bra, og skjønner at det stemte jo, det jeg innerst inne visste! 

Og jeg kjenner at det gjør meg takknemlig. Å gjenoppdage skattene, kunne ta dem frem i lyset. Jeg trengte det - på samme måte som jeg trenger igjen og igjen å høre at min kjære elsker meg, så trenger jeg igjen og igjen å bli minnet på de tingene skattene i mitt hjerte forteller meg. 

Skattene mine er mangfoldige, og blant dem er historier om levd liv. Historier og erfaringer som evner å berøre meg. De har - møysommelig til tider - blitt en del av min erfaringsbase, og de gir meg økt kunnskap. Og ikke minst et erfaringsperspektiv som er med på å gi meg større livsmot. Men, det er så lett å glemme. Så lett å la dagene og kveldene fly. Og jeg... jeg er ikke alltid like flink til å ta vare på de gode tingene ... Men så merker jeg det... og så tar jeg dem frem igjen. Fordi jeg vet at de betyr mer enn jeg kanskje alltid evner å se. Og fordi livet mitt utgår fra dem. 

Ha ei fin helg. 
Med vennlig hilsen 
Janna

4 kommentarer:

  1. Godt å lese om din minnebank; vi har vel alle litt av hvert i den banken, og det er såå viktig at de gode minnene for luftet seg så ofte som mulig! Ta dem frem så ofte du kan..da tror jeg de vil ta plass lenger og lenger fram i minnebanken..klemmer fra mæ;)

    SvarSlett
  2. At værdsætte de gode ting i vores liv, er en dejlig indbringende spiral. Taknemlighed tiltrækker mere at være taknemlig over Janna. At kunne genkalde sig sejre og succeser fra tidligere i vores liv, er med til at styrke os. Vi ved jo godt at vi kan, vi er bare mere tilbøjelige til at give vores opmærksomhed til det der ikke er lykkedes så godt for os. Det er et skridt i den rigtige retning at være bevidst om det der er gået vores vej og det gode der beriger vores hverdag.
    Klem fra Jylland.

    SvarSlett
  3. Vi har alle en minnebok. Jeg har min arkivert inni meg mens andre har et håndfast eksemplar i tillegg. Den mentale minneboken er det godt å ta frem og lese i iblant...både på godt og på vondt.

    Ønsker deg en nydelig helg selv om været ikke ser ut til å være det beste.

    SvarSlett
  4. Så fint beskrevet, Janna og så sandt. Når man beslutter sig for at gå den vej, du også går, så ved man, at man er nødt til at stå ansigt til ansigt med egne dæmoner og svære ting i bagagen. Man forsøger måske at ruste sig til lige netop det. Og så, midt i mørket og i den oprydning, der koster kræfter, blod, sved og tårer, får man øje på en gammel kiste. En kiste, der virker både velkendt og fremmed på samme tid. Man må bare åbne den og så opdager man dem. Skattene. Midt i støvet. De har været og ventet i hjertet hele tiden. De lever i og igennem sjælen. Så fint.

    Så lys og mørke, glæde og sorg. Det ene findes ikke uden det andet. Det ved vi jo. Det har vi lært og erfaret. Men at der også er store skatte på fortidens skumle loft, som man slet ikke havde regnet med. Det er jo en fin overraskelse. Der er meget, som vi med stolthed kan støve af og hive frem i lyset. Noget, vi nu kan leve og være med hele vores hjerte.

    Stor klem til dig og tak fordi du deler <3

    SvarSlett

Legg gjerne igjen en kommentar til meg, både ros og ris mottas med takknemlighet; bare slik kan jeg utvikle meg! Kanskje har du et spørsmål eller to...

Vennlig hilsen Janna