torsdag 14. november 2013

Jakten på retten til å eldes med glede

Alt det vi er, er et resultat av hva vi har tenkt. 
Sinnet er alt. Det vi tenker er det vi blir.
Buddha
                                     
Ungdom og alderdom; for en forbaska ekstrem motsetning i vår kultur! Etter hvert som jeg selv blir eldre, blir det mer og mer tydelig at det er den unge siden av ligningen som ruler reklame, markedsføring, klesmote og omtrent alt annet. Med så mange fasetter av livet dedikert til ordet "ung", er det jammen ikke rart at de fleste av oss prøver å utforske hver eneste tenkelige mulighet innenfor vår rekkevidde til å opprettholde det ungdommelige. Vi trener til vi omtrent går i bakken slik at kroppen kan innhente en form den ikke har hatt på minst tjue år. Vi gjennomgår ulike medisinske eller kirurgiske prosedyrer for å forme, stramme og oppdatere skrotten. Vi farger hver jækla uvelkomne tust av sølv, får hår til å gro der det har forsvunnet og fjerner hår som har dukket opp. Vi prøver hver diett og elixir som inneholder selv den fjerneste muligheten for å oppnå en tenårings fysikk og energi.


Er dette feil? Absolutt ikke!  Men, mens vi nå holder på med alle disse tingene må vi også erkjenne det faktum at livet beveger oss fremover i tid, og at det er vi som har skapt ordet, begrepet og den (negative) identifikasjonen vi forbinder med aldring. Å være gammel er en relativ omstendighet. Da jeg var ti år gammel, syntes jeg at noen som var førti var eldgamle. Dessverre har vi en tendens til å bære denne ungdommelige relativitet gjennom hele livet. Når vi blir førti, eller hvilket som helst magiske tall vi har knyttet til begrepet "gammel", identifiserer vi oss med det, begynner å tenke- og føle oss "gammel" og likestiller det med ubrukelighet, mangel på vitalitet og vår egen mortalitet. 

Jeg tenker, at i begrepet"alder", i vårt syn på "gamle" må vi lære å omfavne de fysiske, mentale og åndelige endringene som naturlig oppstår i oss alle, mann eller kvinne, når vi blir eldre. Vi trenger å tilnærme oss aldersbegrepet med nye definisjoner som ikke har som fokus å gjenspeile eller å opprettholde ungdomsårene. Vi trenger å endre merkelappene vi selv har laget som identifiserer det å "bli eldre". Vi må lære å respektere den tiden vi har lagt bak oss på denne jorden, samt de erfaringene vi har med oss i bagasjen. Vi må akseptere oss selv og ikke frykte rynker, å miste håret eller det å få noen ekstra kilo på kroppen. 

Det er ingen tvil om at hver eneste av oss vil gjennomgå endringer. De er uungåelige fra fødselen av, det ligger i saken natur! Og det er ingen grunn til å frykte eller fornekte dem. Istedet er det behov for å forstå, ta imot og involvere oss i disse overgangene. Vi har jobbet hardt for å nå de nivåene vi har oppnådd og den kunnskapen vi har høstet gjennom den erfaring selve livet er, og vi har all rett til å forvente og kreve den belønningen glede er når vi blir eldre. 

I ærbødighet og respekt for både din og min alder,
Janna

9 kommentarer:

  1. Dette var det deilig å lese.

    SvarSlett
  2. Takk Janna!! Klem fra ei som kjenner seg igjen og omfavner det du skriver!!

    SvarSlett
  3. Flott skrive !
    Eg skriv under på kvart eit ord !

    Fin kveld frå Anne-Mari

    SvarSlett
  4. Takk, Janna. Nå er jeg blitt mormor og tenker på alt jeg kan gi til lille Elen av kunnskap og livserfaring jeg har opparbeidet gjennom tiden.

    SvarSlett
  5. Nydelig innlegg .. Jeg skal lese det en gang til når jeg kommer fra jobb. Tusen takk for en flott start på dagen.

    SvarSlett
  6. Alder er en evig kilde til debat, men det der er unikt ved alder, er at det eneste vi ikke kan købe for penge, er erfaring Janna. Som en berømt sang lyder, "hvis jeg vidste dengang, hvad jeg ved nu." At blive gammel, skræmmer mig ikke det fjerneste, jeg syntes jeg er blevet mere modig med alderen, og jeg syntes faktisk, at de fleste bærer deres alder med ynde, forudsat at de har lyst til at gøre noget ved sig selv. Du er selv et glimrende eksempel på dette Janna, du har en dejlig personlig stil.
    Men emnet er et glimrende eksempel på hvor forskellig vores opmærksomhed er, alt efter hvor vi befinder os i livet. Som ung, føler vi os udødelige, og sygdom er (heldigvis) ikke noget der optager os så meget, ej heller det der ligger langt ude i fremtiden. Med alderen finder vi ud af, at vi ikke er udødelige, vi skuer lidt længere ud i fremtiden, med pension mm. Men jeg nyder enhver alder, og er godt igang med den tredie, efter at børnene nu klarer sig selv, og jeg har fundet en ny og dejlig kone til at dele min alderdom med.
    God dag og knus herfra.

    SvarSlett
  7. Alder er bare et tal. Det er jo en påstand. Er det sandt? Som alt i naturen findes en helt naturlig cyklus og den aldring, vi gennemgår, er ingen undtagelse. I virkeligheden tror jeg det handler om manglende accept af det naturlige i livet. Vi synes aldrig at noget er godt nok, der mangler altid noget og når vi ældes, er vi sikre på at vores "ulykke" skyldes den tabte ungdom.

    Hvis jeg fik 3 ønsker af ånden i flasken, ville jeg ikke ønske mig yngre. Måske ville jeg driste mig til at stoppe tiden akkurat nu, hvor jeg er på vej ud i 50'erne, men jeg ser ingen fordele ved at være yngre. Det handler, tror jeg, om den mentale indstilling og måden, vi anskuer os selv og vores liv på. Jeg har aldrig følt mig udødelig, jeg har aldrig været lykkelig som ung i jagten på ydre succes. Der har været glimt af noget, men på mange måder har jeg sejlet på en sø udenfor mig selv og troet, at lykken fandtes et helt andet sted end her. Inde i mig.

    Når jeg læser om overgangsalderen, som et eksempel, lyder det som en sygdom. Jo, jeg har bestemt også udfordringer med hormoner og så videre, MEN jeg må erkende, at det handler om accept. Jeg er glad for min alder, for tænk på alternativet? Livet er nu, i alle aldre og med det, der er.

    Hurra for alle aldre og for erkendelsen af, at INTET af det, vi søger for at føle os hele og "lykkelige" findes i den ydre verden. Den findes ikke i et glat ansigt eller et smukt hår. Eller en slank og såkaldt perfekt krop. Måske skulle vi blive bedre til at hylde det, der er, og lade rynkerne være et tegn på levet liv og al den visdom, vi har fået med os. Det er helt naturligt.

    Og nu skal jeg ud i min dag. Jeg trængte vel til at skrive dette, også til mig selv, for det hænder bestemt at jeg falder i "mangelfælden" ... heldigvis er jeg blevet bedre til at komme tilbage til kernen. Glæden ved nuet. Livet. Akkurat nu.

    Tak for gode ord og inspiration. Klem.

    SvarSlett
  8. Hei Janna.

    Fin blogg du har :)
    Er dere fornøyd men Atraflam 750?
    Har tenkt å kjøpe en slik selv, hvor har dere kjøpt den fine innmaten i ovnen?
    Takk for svar :) Mvh. Ole Petter Aase
    ole.aase@online.no

    SvarSlett
  9. Hei Janna. Har fulgt deg i noen år. Du har en fin blogg. Takk for at du tar opp temaet det å eldes her i Norge. Har du sett denne bloggen hvor Cindy Joseph tar for seg det å bli eldre i det amerikanske samfunn. http;//www.boombycindyjoseph.com/blog/

    SvarSlett